ATTENTION ASSIST kan hjælpe dig, når du skal køre lange monotone strækninger, fx på motorveje og hovedveje. Hvis ATTENTION ASSIST registrerer tegn på træthed eller stigende uopmærksomhed hos føreren, foreslår systemet en pause.
ATTENTION ASSIST er kun et hjælpemiddel. Systemet kan ikke altid registrere træthed eller tiltagende uopmærksomhed i god tid. Systemet kan ikke erstatte en udhvilet og opmærksom fører. Sørg for at holde pauser i god tid og regelmæssigt, når du skal køre langt, så du er rigtigt udhvilet.
Hvis der registreres træthed eller tiltagende uopmærksomhed, vises følgende advarsel i kombiinstrumentet: Attention Assist: Hold pause! eller Attent. Asst. Hold pause!.
Du kan kvittere for meddelelsen og holde en pause om nødvendigt. Hvis du ikke holder pause, og ATTENTION ASSIST registrerer fortsat stigende uopmærksomhed hos dig, advares du igen tidligst efter 15 minutter.
I biler med taster på rattet kan du få vist den aktuelle vurdering fra ATTENTION ASSIST (Attention Level).
Hvor længe du har kørt siden sidste pause
Opmærksomhedsniveauet beregnet af ATTENTION ASSIST:
Jo mere bjælken er fyldt ud, desto højere er det beregnede opmærksomhedsniveau.
Efterhånden som opmærksomheden aftager, tømmes bjælken.
Hvis ATTENTION ASSIST ikke kan beregne et opmærksomhedsniveau, og der ikke kan gives en advarsel, vises meddelelsen System passivt.
Bjælkevisningen ser så mørkere ud. Dette er fx tilfældet, når du kører langsommere end 60 km/h eller hurtigere end 200 km/h.
ATTENTION ASSIST er aktiv ved hastigheder mellem 60 km/h og 200 km/h.
Du har kørt i mindre end ca. 30 minutter.
Vejbanen er i dårlig stand (store vejbump, huller).
Bilen udsættes for stærk sidevind.
Du har en sportslig køremåde (høje kurvehastigheder eller kraftige accelerationer).
Klokkeslættet er indstillet forkert.
Du befinder dig i aktive kørselssituationer, hvis der ofte ændres spor og hastighed.
Du afbryder drivsystemet.
Du tager sikkerhedsselen af og åbner førerdøren (fx i forbindelse med førerskift eller en pause).