Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • eVito
  • 05/2023
app store google play
X

Trykning
Fastgørelse af børnesikkerhedsudstyr på passagersædet med sikkerhedsselen
Vær altid opmærksom på følgende ved montering af børnesikkerhedsudstyr med sele på passagersædet:
  • Vær opmærksom på oplysningerne om bagud- og fremadvendt børnesikkerhedsudstyr på passagersædet Mere.
  • Følg monterings- og betjeningsvejledningen fra producenten af det anvendte børnesikkerhedsudstyr.
  • Kontrollér i forbindelse med børnesikkerhedsudstyr i kategorien "Universal" eller "Semi-Universal", at udstyret er godkendt til siddepladsen i bilen. Vær opmærksom på oplysningerne under "Siddepladsernes egnethed til fastgørelse af børnesikkerhedsudstyr med sele" Mere.
  • Ved anvendelse af fremadvendt børnesikkerhedsudstyr i gruppe I: Afmontér om muligt hovedstøtten på det pågældende sæde. Efter afmontering af børnesikkerhedsudstyret skal hovedstøtterne monteres med det samme, og alle hovedstøtter skal indstilles korrekt.
  • Ryglænet på fremadvendt børnesikkerhedsudstyr skal ligge an mod en så stor flade på passagersædets ryglæn som muligt.
  • Ved bestemte former for børnesikkerhedsudstyr i vægtgrupperne II eller III kan der være tale om begrænsninger i forhold til den maksimale højdeindstilling, fx på grund af mulighed for kontakt med taget.
  • Børnesikkerhedsudstyret må ikke sidde i spænd mellem tag og sædeflade og/eller monteres i forvredet position.
  • Børnesikkerhedsudstyret må ikke belastes af hovedstøtten. Indstil hovedstøtterne tilsvarende.
  • Læg aldrig genstande som fx puder under eller bag børnesikkerhedsudstyret.
ADVARSEL Fare for personskade eller livsfare på grund af genstande mellem siddeflade og børnesikkerhedsudstyr

Genstande mellem siddefladen og børnesikkerhedsudstyret kan medføre funktionsforstyrrelser i den automatiske frakobling af passagerairbagen.

Læg ikke genstande mellem siddeflade og børnesikkerhedsudstyr.
Sørg altid for, at børnesikkerhedsudstyret er monteret korrekt.
Kør passagersædet så langt tilbage som muligt, og indstil så vidt muligt sædet i øverste position.
Kør sædepudedybdeindstillingen helt ind.
Indstil ryglænet i en så lodret position som muligt.
Montér børnesikkerhedsudstyret.

Hele børnesikkerhedsudstyrets underflade skal ligge an mod passagersædets siddeflade.

Kontrollér altid, at skulderselebåndet forløber korrekt fra seleåbningen i bilen til børnesikkerhedsudstyrets skulderseleføring.

Skulderselebåndet skal forløbe fremad og nedad fra seleåbningen.

Indstil om nødvendigt seleåbningen og passagersædet i overensstemmelse hermed.