Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Vito
  • 03/2021
app store google play
X

Trykning
Starthjælp og opladning af 12‑V‑batteri
ADVARSEL Fare for eksplosion i forbindelse med et frossent batteri

Et afladet batteri kan fryse allerede ved temperaturer omkring frysepunkten.

Hvis du i så fald yder starthjælp eller oplader batteriet, kan der trænge batterigas ud.

Et frossent batteri skal altid tø op før opladning eller før starthjælp.

Hvis advarsels- og kontrollamperne i kombiinstrumentet ikke tænder i forbindelse med lave temperaturer omkring eller under frysepunktet, er det afladede batteri med stor sandsynlighed frosset.

Vær i dette tilfælde opmærksom på følgende punkter:
  • Giv ikke starthjælp, og oplad ikke batteriet.

  • Levetiden for et batteri, der er optøet igen, kan være væsentligt afkortet.

  • Startegenskaberne kan blive dårligere, især ved lave temperaturer.

  • Det anbefales at få det optøede batteri kontrolleret på et autoriseret værksted.

ADVARSEL Fare for eksplosion i forbindelse med opladning og starthjælp

Under opladningen og i forbindelse med starthjælpen kan der trænge eksplosive gasblandinger ud fra batteriet.

Undgå altid ild, åben ild, gnistdannelse og rygning.
Sørg for en tilstrækkelig ventilation.
Undgå at bøje dig ind over et batteri.
ADVARSEL Fare for ætsning på grund af batterisyre

Batterisyre er ætsende.

Undgå berøring med hud, øjne eller tøj.
Undgå at bøje dig ind over batteriet.
Undgå at indånde batterigas.
Hold børn borte fra batteriet.
Batterisyre skal straks skylles grundigt bort med store mængder rent vand, og der skal søges læge med det samme.
Starthjælp
OplysningSkader på grund af gentagne eller langvarige startforsøg

Ved gentagne eller langvarige startforsøg kan uforbrændt brændstof forårsage skader på katalysatoren.

Undgå gentagne og langvarige startforsøg.

Start ikke bilen ved hjælp af en hurtigoplader. Hvis batteriet er afladet, kan du få starthjælp fra et andet køretøj eller et eksternt batteri ved hjælp af startkabler. Til dette formål er bilen udstyret med et støttepunkt til ekstern starthjælp i motorrummet.

Overhold følgende punkter i forbindelse med starthjælpen:
  • Batteriet er ikke tilgængeligt på alle køretøjer. Hvis det andet køretøjs batteri ikke er tilgængeligt, skal der gives starthjælp via et eksternt batteri eller med en starthjælpsanordning.

  • Der må kun ydes starthjælp til bilen, når motoren er kold, og udstødningssystemet er afkølet.

  • Motoren må ikke startes, hvis batteriet er frosset. Batteriet skal først tø op.

  • Modtag kun starthjælp fra batterier med en nominel spænding på 12 V.

  • Anvend kun startkabler med tilstrækkeligt tværsnit og isolerede polklemmer.

  • Hvis batteriet er helt afladet, skal det eksterne batteri tilsluttes i nogle minutter før startforsøget. Dermed bliver det afladede batteri ladet noget op.

  • Sørg for, at bilerne ikke berører hinanden.

Startkabler og yderligere oplysninger om starthjælp kan fås på et autoriseret værksted.

Sørg for følgende, før startkablet sættes på:
  • Startkablerne skal være ubeskadigede.

  • De uisolerede dele af polklemmerne må ikke komme i berøring med andre metaldele, så længe startkablerne er forbundet med batteriet.

  • Startkablerne må ikke berøre dele, som bevæger sig, når motoren startes eller kører, som fx kileremskiven eller ventilatoren.

Aktivér parkeringsbremsen.
Biler med automatgearkasse:
Sæt gearkassen i position .
Biler med manuel gearkasse:
Sæt gearkassen i frigear.
Sluk for alle elforbrugere, fx audioudstyr eller blæser.
Slå tændingen fra, og tag nøglen ud.
MereÅbn motorhjelmen.
Påsætning og aftagning af startkabel
Støttepunkt til ekstern starthjælp (eksempel)
Skub berøringsbeskyttelsen på støttepunktet til ekstern starthjælp bagud mod fjederkraften indtil anslag.

Støttepunktet til ekstern starthjælp er synligt.

Tilslutningsskema
Tag afdækningen af pluspolen til det eksterne batteri.
Sæt startkablets plusklemmer først på pluspolen på det eksterne batteri og derefter på pluspolen på støttepunktet til ekstern starthjælp.
Sæt startkablets minusklemmer først på minuspolen på det eksterne batteri og derefter på stelkontakten i egen bil.
Lad motoren i den strømgivende bil køre med tomgangsomdrejningstal.
Sæt nøglen i tændingslåsen, start motoren, og lad den køre i nogle minutter.
Før du tager startkablets klemmer af, skal du tænde en elforbruger i din egen bil, fx elbagruden eller belysningen.
Tag startkablets minusklemmer først af stelkontakten og derefter af det eksterne batteris minuspol .
Tag startkablets plusklemmer først af pluspolen på støttepunktet til ekstern starthjælp og derefter af pluspolen på det eksterne batteri.

Berøringsbeskyttelsen bringes automatisk fremad til udgangspositionen via fjederkraften, og støttepunktet til ekstern starthjælp bliver lukket.

Sæt afdækningen på det eksterne batteris pluspol .
Få batteriet kontrolleret på et autoriseret værksted.
Opladning af 12‑V‑batteri
BEMÆRK Skader på elektronikken pga. ikke godkendte opladere

Hvis du oplader et monteret batteri med en oplader, der ikke er godkendt til Mercedes-Benz, kan bilens elektronik blive beskadiget.

Anvend kun en oplader, der er godkendt til Mercedes-Benz, og som tillader opladning i monteret tilstand.
Oplad kun batteriet via støttepunktet til ekstern starthjælp.

Den oplader, der er specielt tilpasset til køretøjer fra Mercedes-Benz og testet til Mercedes-Benz, fås som tilbehør.

Du kan få mere at vide på et Mercedes-Benz-værksted. Læs betjeningsvejledningen til opladeren, før du oplader batteriet.

Hvis du primært anvender bilen til korte strækninger og/eller ved lave udetemperaturer, skal batteriet oplades oftere.

Tilslut opladeren i samme rækkefølge på pluspol og stelkontakt som det eksterne batteri ved starthjælp.

Et batteri, som er afmonteret og ikke er i brug, skal oplades hver tredje måned. På den måde undgår du, at batteriet aflader sig selv, og at der opstår skader på batteriet.

Pleje af 12‑V‑batteriet
BEMÆRK Batteriafladning på grund af krybestrøm

Snavsede batteriklemmer og batterioverflader forårsager krybestrøm. Det kan medføre, at batteriet aflades.

Hold batteriklemmerne og batterioverfladerne rene og tørre.
BEMÆRK Beskadigelse af batterihuset på grund af forkert rengøring

Hvis du benytter brændstofholdige rengøringsmidler, angriber disse batteriets hus.

Anvend ikke brændstofholdige rengøringsmidler.
BEMÆRK Beskadigelse af batteriet på grund af selvafladning

Hvis der kommer snavs ind i battericellen, forøges batteriets selvafladning, og batteriet kan blive beskadiget.

Rengør kun batteriet, når propperne er skruet i.

Vær opmærksom på følgende punkter om batteripleje:

Kontrollér regelmæssigt, at batteriklemmerne sidder ordentligt fast, og at minuskablet er fastgjort korrekt på chassiset.
Smør undersiden af batteriklemmerne let med syrebestandigt fedt.
Rengør kun batterihuset med almindelige rengøringsmidler.