Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Vito
  • 03/2021
app store google play
X

Trykning
Elektrisk indstilling af forsæde
ADVARSEL Fare for at komme i klemme ved børns indstilling af sæderne

Hvis børn indstiller sæderne, kan de komme i klemme, især hvis de er uden opsyn.

Tag altid nøglen med dig, når du forlader bilen, og aflås bilen.
Lad aldrig børn være alene i bilen.

Sæderne kan indstilles, når nøglen er taget ud.

ADVARSEL Risiko for ulykke som følge af indstilling af bilen under kørslen
Du risikerer at miste herredømmet over bilen særligt i følgende situationer:
  • Hvis du under kørslen indstiller førersæde, hovedstøtte, rat eller spejle.

  • Hvis du spænder sikkerhedsselen under kørslen.

Før du starter motoren: Indstil særligt førersæde, hovedstøtte, rat og spejl og spænd sikkerhedsselen.
ADVARSEL Fare for at komme i klemme ved indstilling af sæder

Hvis du indstiller et sæde, kan du eller en anden person i bilen komme i klemme, f.eks. ved sædets føringsskinne.

Sørg for, at der ikke er nogen kropsdele i sædets bevægelsesområde ved indstilling af et sæde.

Bemærk sikkerhedshenvisningerne vedrørende „Airbags“ og „Børn i bilen“.

ADVARSEL Risiko for kvæstelse eller livsfare som følge af for kort afstand mellem forsæde og cockpit

Frontairbaggene kan også kvæste de forreste passagerer.

Indstil altid forsæderne, så de har størst mulig afstand til frontairbaggene.
Vær også opmærksom på oplysningerne om korrekt indstilling af sæderne.
ADVARSEL Fare for personskade eller livsfare på grund af forkert sædeposition

Hvis ryglænet ikke er i næsten lodret position, kan sikkerhedsselen ikke beskytte efter hensigten.

Det kan især ske, at du glider ned under sikkerhedsselen og derved kommer til skade.

Sørg for at indstille sædet korrekt, inden du kører.
Sørg altid for, at ryglænet er i næsten lodret position, og at skulderselen sidder hen over midten af skulderen.
ADVARSEL Fare for personskade på grund af ikke monterede eller forkert indstillede hovedstøtter

Hvis nakkestøtten ikke er rigtigt monteret eller rigtigt indstillet, er der øget fare for skader i hovedet‑ og nakkeområdet, f. eks. ved en ulykke eller opbremsning!

Kør altid med monterede hovedstøtter.
Før du påbegynder kørslen, skal du for alle personerne i bilen sørge for, at personernes baghoved støttes i øjenhøjde af hovedstøttens midte.

Ombyt ikke hovedstøtterne på for- og bagsæderne. I så fald kan du ikke indstille hovedstøtternes højde og hældning til den korrekte position.

BEMÆRK Beskadigelse af sæderne og sædevarmen som følge af væske, spidse genstande eller isolerende materialer

Vær opmærksom på følgende for at forebygge beskadigelse af sæderne og sædevarmen:

Spild ikke væske på sæderne. Skulle du alligevel spilde på sæderne, tørres sæderne så hurtigt som muligt.
Tænd ikke for sædevarmen, hvis sædebetrækkene er fugtige eller våde. Anvend ikke sædevarmen til at tørre sæderne.
Rengør sæderne som anbefalet, se kapitlet "Rengøring og pleje".
Transporter ikke tung last på sæderne. Læg ikke spidse genstande, som f.eks. knive, søm eller værktøj, på sæderne. Anvend kun sæderne til personer, hvis det er muligt.
Når sædevarmen er i brug, må sæderne ikke dækkes til med isolerende materialer som f.eks. tæpper, jakker, poser, skånebetræk, børnesæder eller sædeforhøjninger.
Forudsætninger
  • Tændingen er tilsluttet eller døren er åben.

Indstilling af hovedstøttehøjde
Indstilling af ryglænshældning
Indstilling af sædehøjde
Indstilling af sædehældning
Indstilling af sædelængderetning
Justér sædet med knapperne til på dørbeklædningen.

Når du har låst bilen op, kan du indstille sædet inden for 30 sekunder, mens tændingen ikke er tilsluttet.

Biler med PRE-SAFE®: Når PRE-SAFE® griber ind, indstilles passagersædet automatisk fra en ugunstig position til en bedre beskyttende position. Du kan derefter først indstille passagersædet igen, når faresituationen er overstået. Informationer vedr. systemet findes under „PRE-SAFE®systemet“ Mere.

Du kan gemme indstillingerne for sæderne med memory-funktionen Mere.