Ved hjælp af to radarsensorer, der er placeret i siderne og peger bagud, overvåger dødvinkelassistenten området op til 3 m bagved og 3 m umiddelbart ved siden af bilen.
Dødvinkelassistenten reagerer hverken på stillestående genstande eller på køretøjer, der nærmer sig med stor hastighedsforskel og overhaler din bil.
Dødvinkelassistenten kan ikke advare i disse situationer.
Dødvinkelassistenten er kun et hjælpemiddel. Den registrerer muligvis ikke alle køretøjer og kan ikke erstatte din opmærksomhed. Hold altid tilstrækkelig sideafstand til andre trafikanter og forhindringer.
Hvis der fra en hastighed på ca. 30 km/h registreres et køretøj, som umiddelbart derefter kører ind i overvågningsområdet ved siden af bilen, lyser advarselslampen i sidespejlet rødt.
Hvis der befinder sig et køretøj med kort sikkerhedsafstand på siden i overvågningsområdet, og du slår blinklyset til i den pågældende retning, hører du en advarselslyd. Den røde advarselslampe i sidespejlet blinker. Hvis blinklyset herefter ikke slås fra, markeres alle yderligere registrerede køretøjer kun ved, at den røde advarselslampe blinker.
Hvis du overhaler et køretøj, kommer advarslen kun, hvis differencehastigheden er mindre end 11 km/h.
Ved beskidte eller tildækkede sensorer
Ved dårligt udsyn, fx på grund af tåge, kraftig regn, sne eller vandtåge
Ved smalle køretøjer i overvågningsområdet, fx cykler
Ved meget brede eller snævre vognbaner
Ved stærkt sideforskudt kørsel
I forbindelse med autoværn eller lignende byggemæssige begrænsninger kan der forekomme ubegrundede advarsler. Hvis du i længere tid kører ved siden af lange køretøjer, fx lastbiler, kan advarslen blive afbrudt.
Når bakgearet er valgt, er dødvinkelassistenten ikke klar til brug.
Når du kobler en anhænger til, skal du sørge for, at den elektriske forbindelse er korrekt etableret. Dødvinkelassistenten er i så fald slået fra, og i multifunktionsdisplayet vises meddelelsen Dødvinkelassistent ikke til rådighed p.t. Se instruktionsbogen.