Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • V-klasse
  • 06/2020
app store google play
X

Trykning
Færdselstavleassistentens funktion

Færdselstavleassistenten hjælper dig ved at vise registrerede hastighedsbegrænsninger og overhalingsforbud i kombiinstrumentet.

Fordi færdselstavleassistenten også anvender data fra navigationssystemet, kan visningen også blive opdateret i følgende i situationer, uden at der er registreret en færdselstavle:
  • Hvis der skiftes vej, fx ved en motorvejstil- eller -frakørsel

  • Hvis grænsen til en by, som er lagret på det digitale kort, passeres

  • Hvis den sidste færdselstavle, kameraet registrerede, ikke blev gentaget

Færdselstavler med en begrænsning i form af en ekstra tavle (fx i vådt føre) registreres også af kameraet.

Færdselstavler vises kun med en begrænsning i form af en ekstra tavle i følgende tilfælde:
  • Færdselstavlen skal overholdes med begrænsningen.

  • Systemet kan ikke entydigt bestemme, om begrænsningen er gældende.

Når man passerer en ophævelsestavle for en hastighedsbegrænsning eller et overhalingsforbud, vises ophævelsestavlen i fem sekunder i multifunktionsdisplayet. Derefter vises den gyldige trafikbestemmelse i kombiinstrumentet.

Hvis systemet registrerer, at du kører ind på et vejafsnit modsat den foreskrevne kørselsretning, udløses en advarsel. Funktionen findes ikke i alle lande.

Færdselstavleassistenten er kun et hjælpemiddel og kan ikke altid vise hastighedsbegrænsninger eller overhalingsforbud korrekt. De fysiske færdselstavler har højere prioritet end færdselstavleassistentens visning.

Visning i kombiinstrumentet

Færdselstavleassistenten vises i menuen Assistentgrafik i bilens computer Mere.

Tilladt hastighed
Tilladt hastighed ved begrænsning
Ekstra tavle med begrænsning (eksempel viser ukendt begrænsning)

Måleenheden for hastighedsbegrænsningen (km/h eller mph) afhænger af det land, du kører i. Den gengives generelt hverken på færdselstavlerne eller i kombiinstrumentet. Vær altid opmærksom på den lovmæssigt foreskrevne tilladte maksimumhastighed.

Færdselstavleassistenten fås ikke i alle lande. Hvis den ikke er tilgængelig, ses følgende visning i assistentgrafikken:

Systembegrænsninger
Systemets funktion kan være nedsat helt eller delvist i følgende situationer:
  • Systemet forstyrres på grund af dårlig sigtbarhed, fx ved utilstrækkelig belysning af vejbanen, ved kraftigt skiftende skyggeforhold, ved regn, sne, tåge eller kraftig vandtåge.

  • Systemet hæmmes på grund af blænding, fx pga. modkørende trafik, direkte sol eller ved refleksioner.

  • Systemet forstyrres, hvis forruden er snavset i området ved multifunktionskameraet, eller hvis kameraet er dugget, beskadiget eller tildækket.

  • Færdselstavlerne er svære at registrere, fx på grund af snavs, tildækning, sne eller utilstrækkelig belysning.

  • Systemet forstyrres af flertydig skiltning, fx ved færdselstavler ifm. vejarbejde eller i nabovognbaner.

  • Oplysningerne på navigationssystemets digitale vejkort er enten forkerte eller er ikke opdaterede