Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Sprinter
  • Transporter
  • 03/2018
app store google play
X

Trykning
Oplysninger vedrørende kørsel
ADVARSEL Risiko for ulykke ved genstande i fodrummet i førersiden

Genstande i fodrummet i førersiden kan begrænse pedalvandringen eller blokere en pedal, som er trådt ned.

Dette bringer bilens drifts‑ og trafiksikkerhed i fare.

Opbevar alle genstande sikkert i bilen, så de ikke kan komme i fodrummet i førersiden.
Ved bundmåtter og tæpper skal skridsikker fastgørelse og tilstrækkelig plads til pedalerne sikres.
Der må ikke lægges flere bundmåtter eller tæpper oven på hinanden.
ADVARSEL Fare for ulykke på grund af uegnet fodtøj
Det kan påvirke betjeningen af pedalerne, hvis du bærer uegnet fodtøj, fx:
  • Sko med plateausåler

  • Højhælede sko

  • Hjemmesko

Sørg altid for at have egnet fodtøj på, når du kører, så du kan betjene pedalerne på en sikker måde.
ADVARSEL Fare for uheld, mens tændingen er slået fra, som følge af ratlåsning

Hvis du slår tændingen fra, mens køretøjet er i stilstand, aktiveres ratlåsen i køretøjer med manuel gearkasse.

Du kan ikke længere dreje rattet.

Slå tændingen til, inden køretøjet sættes i bevægelse, for at deaktivere ratlåsen.
ADVARSEL Fare for ulykke ved frakoblet tænding under kørslen

Hvis du slår tændingen fra under kørslen, er sikkerhedsrelevante funktioner nedsatte eller ikke længere tilgængelige. Det kan fx berøre servostyringen og bremsekraftforstærkningen.

Du skal så bruge betydeligt flere kræfter på at styre og bremse.

Slå ikke tændingen fra under kørslen.
FARE Livsfare på grund af udstødningsgas

Forbrændingsmotorer udsender giftige udstødningsgasser som fx kulilte. Indånding af disse udstødningsgasser er sundhedsskadelig og medfører forgiftning.

Lad aldrig motoren køre i lukkede rum uden tilstrækkelig ventilation.
FARE Livsfare på grund af giftig udstødningsgas

Hvis udstødningsrøret er blokeret, eller det ikke er muligt at ventilere tilstrækkeligt, kan giftig udstødningsgas, især kulilte, trænge ind i bilen. Dette er fx tilfældet, hvis bilen sidder fast i sne.

Hvis motoren eller parkeringsvarmen kører, skal du holde udstødningsrøret og området omkring bilen fri for sne.
For at sikre, at der tilføres nok frisk luft, skal du åbne en rude i den side af bilen, der vender mod vindretningen.
ADVARSEL Fare for uheld som følge af overophedet bremsesystem

Bremsesystemet kan blive overophedet, hvis du under kørslen lader din fod hvile på bremsepedalen.

I så fald forlænges bremselængden, og bremsesystemet kan sågar fejle helt.

Benyt aldrig bremsepedalen som fodstøtte.
Træd under kørslen ikke på bremse- og speederpedalen samtidig.

Du skal i tilfælde af lange og stejle strækninger tidligt skifte til et lavere gear. Vær særligt opmærksom på dette, hvis køretøjet er læsset. På denne måde anvender du motorens bremsevirkning. Du aflaster således bremsesystemet og undgår, at bremserne overophedes og slides for hurtigt.

BEMÆRK Nedslidning af bremsebelægningerne fordi der trædes på bremsepedalen hele tiden
Træd ikke på bremsepedalen hele tiden under kørslen.
Skift til et lavere gear i god tid for at udnytte motorens bremsevirkning.
BEMÆRK Beskadigelse af drivline og motor ved igangsætning
Lad ikke motoren køre varm, mens bilen holder stille. Kør med det samme.
Undgå høje omdrejningstal og fuld gas, indtil motoren har nået driftstemperaturen.
BEMÆRK Beskadigelse af katalysatoren på grund af uforbrændt brændstof

Motoren kører uregelmæssigt og har tændingsudsættere.

Uforbrændt brændstof kan trænge ind i katalysatoren.

Giv kun lidt gas.
Få årsagen afhjulpet med det samme på et autoriseret værksted.