Detaljeret visning af vejkrydset
Visningen vises, når der køres ind i vejkryds.
3D-billede
Visningen ses, når der køres på vejafsnit uden vejkryds, fx motorvejsfrakørsler og motorvejskryds.
Forberedelsesfasen
Hvis der er tilstrækkelig tid mellem kørselsmanøvrerne, forbereder multimediesystemet dig på den forestående kørselsmanøvre. Der høres en navigationsmeddelelse afhængigt af indstillingerne for kørselsinstruktioner, fx "Drej til højre snart".
Kortet vises på hele skærmen.
I statuslinjen vises retningsinformationen eller navnet på den vej, der skal drejes ind på, og afstanden til manøvreringsstedet.
Meddelelsesfasen
Afhængigt af indstillingerne for kørselsinstruktioner forbereder multimediesystemet dig på den kørselsmanøvre, som er nært forestående, fx med meddelelsen "Drej til højre og ind på Rosenvænget om 200 m, når vejen slutter".
Visningen er delt i to. I venstre halvdel ser du kortet, og i højre halvdel en detaljeret visning af krydset eller et 3D-billede med den forestående kørselsmanøvre.
Manøvrefasen
Multimediesystemet forbereder dig på den umiddelbart forestående kørselsmanøvre, fx med stemmemeddelelsen "Drej til højre nu".
Visningen er delt i to.
Kørselsmanøvren sker, når afstanden til manøvreringsstedet vises som 0 m, og symbolet for bilens aktuelle position har nået manøvreringsstedet .
Når kørselsmanøvren er afsluttet, vises kortet på hele skærmen.
Kørselsmanøvrer vises også i instrumentdisplayet.