- Følg altid monterings- og betjeningsvejledningen fra producenten af det anvendte børnesikkerhedsudstyr.
- Kontrollér i forbindelse med børnesikkerhedsudstyr i kategorien "Universal" eller "Semi-Universal", at udstyret er godkendt til siddepladsen i bilen. Vær opmærksom på oplysningerne under „Siddepladsernes egnethed til fastgørelse af børnesikkerhedsudstyr med sele“ Mere.
- Ved anvendelse af en babystol i grupperne 0/0+ og bagudvendt børnesikkerhedsudstyr i gruppe I på et bagsæde: Indstil forsædet, så det ikke berører børnesikkerhedsudstyret.
- Ved anvendelse af fremadvendt børnesikkerhedsudstyr i gruppe I: Afmontér om muligt hovedstøtten på det pågældende sæde. Efter afmontering af børnesikkerhedsudstyret skal hovedstøtterne monteres med det samme, og alle hovedstøtter skal indstilles korrekt.
- Ryglænet på fremadvendt børnesikkerhedsudstyr skal ligge an mod en så stor flade på bagsædets ryglæn som muligt.
- Ved bestemte typer børnesikkerhedsudstyr i vægtgrupperne II eller III kan der være tale om begrænsninger i forhold til den maksimale højdeindstilling, fx på grund af mulig kontakt med loftet.
- Børnesikkerhedsudstyret må ikke sidde i spænd mellem loft og sædeflade og/eller monteres forvredet. Om muligt skal sædepudehældningen indstilles tilsvarende.
- Børnesikkerhedsudstyret må ikke belastes af hovedstøtten. Indstil hovedstøtterne tilsvarende.
- Kontrollér, at barnets fødder ikke rører ved forsædet. Skub om nødvendigt forsædet lidt frem.
Hele børnesikkerhedsudstyrets underflade skal ligge an mod bagsædets siddeflade.
Skulderselebåndet skal forløbe fremad og nedad fra seleåbningen.