Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Sprinter
  • Transporter
  • 06/2020
app store google play
X

Trykning
Dødvinkelassistent med udstigningsadvarsel - funktion

Dødvinkelassistenten overvåger området umiddelbart ved siden af og sideområderne bag bilen med to radarsensorer, som peger bagud mod siderne.

ADVARSEL Fare for ulykke på trods af dødvinkelassistenten

Dødvinkelassistenten reagerer hverken på stillestående genstande eller på køretøjer, der nærmer sig med stor hastighedsforskel og overhaler din bil.

Dødvinkelassistenten kan ikke advare i disse situationer.

Hold hele tiden øje med trafiksituationen, og sørg for at holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand i siden.

Dødvinkelassistenten er kun et hjælpemiddel. Den registrerer muligvis ikke alle køretøjer og kan ikke erstatte din opmærksomhed. Hold altid tilstrækkelig sideafstand til andre trafikanter og forhindringer.

Hvis der fra en hastighed på ca. 12 km/h registreres et køretøj, som umiddelbart derefter kører ind i overvågningsområdet ved siden af bilen, lyser advarselslampen i sidespejlet rødt.

Hvis der er tilkoblet en anhænger, kan denne skygge for radarsensoren, så der eventuelt kun kan foretages en begrænset overvågning. Hold hele tiden øje med trafiksituationen, og sørg for at holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand i siden.

Hvis der befinder sig et køretøj med kort sikkerhedsafstand på siden i overvågningsområdet, og du slår blinklyset til i den pågældende retning, hører du en advarselslyd. Den røde advarselslampe i sidespejlet blinker. Hvis blinklyset herefter ikke slås fra, markeres alle yderligere registrerede køretøjer kun ved, at den røde advarselslampe blinker.

Hvis du overhaler et køretøj hurtigt, kommer der ikke nogen advarsel.

Udstigningsadvarsel

Udstigningsadvarslen er en ekstra funktion i dødvinkelassistenten og advarer personerne i bilen om køretøjer, der nærmer sig, når personerne forlader bilen.

ADVARSEL Fare for ulykke på trods af udstigningsadvarsel

Udstigningsadvarslen reagerer hverken på stillestående objekter eller på køretøjer, der nærmer sig med stor hastighedsforskel.

Udstigningsadvarslen kan ikke advare i disse situationer.

Hold således altid vågent øje med trafiksituationen, når dørene åbnes, og sørg for, at der er tilstrækkelig plads.

Der er ingen udstigningsadvarsel for skydedøre og bagdøre.

Oversigt

Et objekt registreres i overvågningsområdet bagfra, mens bilen holder stille.

Visning i sidespejlet

En dør åbnes i den pågældende side af bilen, mens bilen holder stille. Et objekt med kort sikkerhedsafstand registreres i overvågningsområdet.

Optisk og akustisk advarsel

Denne ekstra funktion er kun til rådighed, når dødvinkelassistenten er slået til og højst tre minutter efter frakobling af drivsystemet. Når udstigningsadvarslen ikke længere er aktiv, markeres dette med en blinkesekvens i sidespejlet.

Udstigningsadvarslen er kun et hjælpemiddel og kan ikke erstatte passagerernes opmærksomhed. Ansvaret ligger altid hos passagererne, når de åbner dørene og forlader bilen.

Systembegrænsninger
Dødvinkelassistenten og udstigningsadvarselsfunktionen kan være begrænset i følgende situationer:
  • Ved beskidte eller tildækkede sensorer

  • Ved dårligt udsyn, fx på grund af tåge, kraftig regn, sne eller vandtåge

  • Ved smalle køretøjer i overvågningsområdet, fx cykler

  • Ved meget brede vognbaner

  • Ved meget snævre vognbaner

  • Ved stærkt sideforskudt kørsel

Objekter, der er stillestående eller bevæger sig langsomt, vises ikke.

I forbindelse med autoværn eller lignende byggemæssige begrænsninger kan der forekomme ubegrundede advarsler. Hvis du i længere tid kører ved siden af lange køretøjer, fx lastbiler, kan advarslen blive afbrudt.

Når bakgearet er valgt, er dødvinkelassistenten ikke klar til brug.

Udstigningsadvarslens funktion kan være begrænset i følgende situationer:
  • Hvis køretøjer ved siden af skygger for sensorerne på smalle parkeringspladser

  • Hvis der nærmer sig personer