Ved dårlige veje‑ og vejrforhold kan anhængerstabiliseringen ikke forhindre en slingren af bil og anhænger. Anhængere med et højt tyngdepunkt kan vælte, før ESP® registrerer dette.
ESP®-anhængerstabiliseringen modvirker i god tid kritiske kørselstilstande og hjælper dig derved sikkert ved kørsel med anhænger. Anhængerstabiliseringen er en del af ESP®.
Hvis sensorsystemet og tolkningslogikken registrerer, at anhængeren svinger fra side til side, bremser ESP® anhængerstabiliseringen først målrettet enkelte af bilens hjul. Dette modvirker pendulsvingningerne. Hvis svingningerne fortsætter, bremses bilen, indtil bilen og anhængeren er stabiliseret, og motorydelsen reduceres om nødvendigt.
Hvis din bil med anhænger begynder at slingre, kan du kun stabilisere bil og anhænger ved at bremse. ESP®-anhængerstabiliseringen hjælper dig med at stabilisere bilen og anhængeren i denne situation.
ESP® anhængerstabiliseringen er aktiv fra en hastighed på ca. 65 km/h.
Hvis ESP® er slået fra på grund af en fejl, virker anhængerstabiliseringen ikke.