Kontrol af kølervæskestanden
ADVARSEL Risiko for at brænde sig på meget varme komponenter i motorrummet
Visse komponenter i motorrummet kan være meget varme, fx motoren, køleren og dele af udstødningssystemet.
Lad motoren køle af og berør kun de komponenter, der er beskrevet nedenfor.
Hvis du skal udføre arbejder i motorrummet, berør da kun følgende komponenter:
Motorhjelmen
Lukkedækslet på motoroliepåfyldningsåbningen
Lukkedækslet på sprinklervæskebeholder
Lukkedækslet på kølervæskeekspansionsbeholder
ADVARSEL Risiko for forbrænding ved åbning af motorhjelm
Hvis du åbner motorhjelmen i forbindelse med en overophedet motor eller en brand i motorrummet, kan følgende situationer opstå:
Du kan komme i kontakt med varme gasser.
Du kan komme i kontakt med andre varme drivmidler, der løber ud.
Lad den overophedede motor køle af, før du åbner motorhjelmen.
Ved brand i motorrummet skal du holde motorhjelmen lukket og kontakte brandvæsenet.
ADVARSEL Fare for skoldning pga meget varm kølervæske
Når du åbner for lukkedækslet, kan du skolde dig.
Lad motoren køle af, før dækslet åbnes.
Bær beskyttelseshandsker og -briller, når du åbner.
Åbn langsomt dækslet for at udløse trykket.
Lad motoren og kølesystemet køle af, før du kontrollerer kølervæskestanden eller påfylder kølervæske.
BEMÆRK Lakskader pga. kølervæske
Lakken kan blive skadet, hvis der kommer kølervæske på lakerede overflader.
Fyld kølervæsken forsigtigt på.
Kontrol af kølervæskestanden
Stil køretøjet på en lige overflade.
Drej lukkedækslet på kølervæskeekspansionsbeholderen
langsomt en halv omgang mod venstre, og lad overtrykket slippe ud.
Drej lukkedækslet på kølervæskeekspansionsbeholderen
længere rundt, og tag det af.
Kontrollér kølervæskestanden.
Der er fyldt tilstrækkelig kølervæske på, når kølervæsken når MAX-markeringen på kølervæskeekspansionsbeholderen.
Påfyldning af kølervæske
Fyld kølervæske på op til MAX-markeringen på kølervæskeekspansionsbeholderen.
For at undgå skader på motorkølesystemet bør du udelukkende anvende kølervæske, som er godkendt til Mercedes-Benz .
Sæt lukkedækslet på kølervæskeekspansionsbeholderen
på, og spænd det ved at dreje det til højre.
Sluk for køretøjet igen efter ca. 5 minutter, og lad det køle af.
Kontrollér kølervæskestanden igen, og fyld om nødvendigt kølervæske på.