Fartpiloten accelererer og bremser bilen automatisk for at holde en hastighed, der er indstillet forinden.
Den lagrede hastighed slettes ikke, hvis du fx accelererer for at overhale. Når du fjerner foden fra speederpedalen efter at have overhalet, regulerer fartpiloten tilbage til den lagrede hastighed.
Du betjener fartpiloten med de pågældende taster på rattet. Du kan indstille enhver hastighed fra 20 km/h.
Fartpiloten kan hverken mindske risikoen ved en ikke tilpasset køremåde eller sætte fysikkens love ud af kraft. Den kan ikke tage højde for vej- og vejrforhold eller de trafikale forhold. Fartpiloten er kun at betragte som et hjælpemiddel. Det er dig, der har ansvaret for at holde den rette sikkerhedsafstand og hastighed, for at bremse op i tide og for at holde bilen i vognbanen.
I kombiinstrumentet vises fartpilotens status og den lagrede hastighed.
På stigninger kan det forekomme, at fartpiloten ikke kan holde hastigheden. Når stigningen aftager, indstilles den lagrede hastighed igen.
Du skal i tilfælde af lange og stejle strækninger ned ad bakke tidligt skifte til et lavere gear. Vær særligt opmærksom på dette, hvis bilen er læsset. På den måde udnytter du motorens bremsevirkning. Du aflaster således bremsesystemet og undgår, at bremserne overophedes og slides for hurtigt.
Under forhold, hvor det ofte er nødvendigt at skifte hastighed, fx på grund af kraftig trafik eller veje med mange kurver
På glatte eller smattede veje. De trækkende hjul kan miste vejgrebet, når der accelereres, og bilen kan skride ud.
Ved dårligt udsyn