Betjening af memory-funktion
ADVARSEL Fare for ulykke ved anvendelse af memory-funktionen under kørsel
Hvis du anvender memory-funktionen i førersiden under kørslen, kan du miste kontrollen over bilen som følge af indstillingsbevægelserne.
Memory-funktionen i førersiden må kun anvendes, når bilen holder stille.
ADVARSEL Fare for at komme i klemme ved indstilling af sædet med memory-funktionen
Under memory-funktionens indstilling af sædet kan du og andre personer i bilen – især børn – komme i klemme.
Under memory-funktionens indstilling skal du sikre, at du eller andre ikke har legemsdele i sædets bevægelsesområde.
Slip straks memory-funktionens positionstast, hvis nogen kommer i klemme
Indstillingsforløbet standses.
ADVARSEL Fare for at komme i klemme ved børns aktivering af memory-funktionen
Hvis børn aktiverer memory-funktionen, kan de komme i klemme, især hvis de er uden opsyn.
Lad aldrig børn være alene i bilen.
Tag altid nøglen med dig, når du forlader køretøjet, og aflås køretøjet.
Memory-funktionen kan anvendes, selv om bilen er slukket.
Lagring af sædeindstillinger
Via memory-funktionen kan du gemme og hente sædeindstillinger for op til tre personer. Du kan indstille sædet og ryglænet.
Indstil sædet i den ønskede position.
Tryk på tasten Memory M sammen med en af hukommelsespositionstasterne 1, 2 eller 3.
Der høres et lydsignal. Indstillingerne er gemt.
Valg:
Tryk på hukommelsespositionstasten 1, 2 eller 3, og hold den inde, indtil forsædet står i den gemte position.