Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Sprinter
  • Transporter
  • 06/2022
app store google play
X

Trykning
Starthjælp og opladning af startbatteri
Anvend altid tilslutningen for ekstern starthjælp i motorrummet til starthjælp og opladning af batterierne.
BEMÆRK Skader på batteriet ved overspænding

Ved opladning med opladere uden ladespændingsbegrænsning kan batteriet eller bilens elektronik blive beskadiget.

Anvend kun opladere med en maksimal ladespænding på 14,8 V.
ADVARSEL Fare for eksplosion på grund af antændelig hydrogengas

Hvis du forårsager en kortslutning, eller der opstår gnistdannelser, kan der ske antændelse af hydrogengassen ved opladning af et batteri.

Sørg for, at et tilsluttet batteris PLUS-klemme ikke kommer i berøring med bildele.
Læg aldrig metalgenstande eller værktøj på et batteri.
Ved på‑ og afklemning af batteriet skal den beskrevne rækkefølge for batteriklemmerne altid overholdes.
Ved starthjælp skal du altid sørge for kun at forbinde batteripoler med identisk polaritet.
Ved starthjælp skal den beskrevne rækkefølge for på‑ og afklemning af startkablet altid overholdes.
Sæt ikke batteriklemmerne på, og tag dem ikke af, mens motoren kører.
ADVARSEL Fare for eksplosion på grund af eksplosiv gasblanding

I forbindelse med opladning og starthjælp kan der strømme en eksplosiv gasblanding ud af batteriet.

Undgå ild, åben ild, gnistdannelse og rygning.
Sørg for tilstrækkelig ventilation.
Læn dig ikke ind over et batteri.
ADVARSEL Fare for eksplosion i forbindelse med et frossent batteri

Et afladet batteri kan fryse allerede ved temperaturer omkring frysepunkten.

Hvis du i så fald yder starthjælp eller oplader batteriet, kan der trænge batterigas ud.

Et frossent batteri skal altid tø op før opladning eller før starthjælp.

Hvis advarsels- og kontrollamperne i kombiinstrumentet ikke tænder i forbindelse med lave temperaturer omkring eller under frysepunktet, er det afladede batteri med stor sandsynlighed frosset.

Vær i dette tilfælde opmærksom på følgende punkter:
  • Giv ikke starthjælp, og oplad ikke batteriet.

  • Levetiden for et batteri, der er optøet igen, kan være væsentligt afkortet.

  • Startegenskaberne kan blive dårligere, især ved lave temperaturer.

  • Det anbefales at få det optøede batteri kontrolleret på et autoriseret værksted.

OplysningSkader på grund af gentagne eller langvarige startforsøg

Ved gentagne eller langvarige startforsøg kan uforbrændt brændstof forårsage skader på katalysatoren.

Undgå gentagne og langvarige startforsøg.
Vær opmærksom på følgende punkter i forbindelse med starthjælp og opladning af batterierne:
  • Anvend kun et ubeskadiget start-/ladekabel med tilstrækkeligt tværsnit og isolerede polklemmer.

  • Uisolerede dele på polklemmerne må ikke komme i berøring med andre metaldele, så længe start-/ladekablet er forbundet med batteriet/tilslutningen for ekstern starthjælp.

  • Start-/ladekablet må ikke berøre nogen dele, der kan bevæge sig, når motoren kører.

  • Sørg for, at hverken du eller batteriet er elektrostatisk opladet.

  • Undgå flammer og åben ild.

  • Læn dig ikke ind over et batteri.

  • Under opladning: : Anvend kun opladere, som er kontrolleret og godkendt af Mercedes-Benz , og læs altid betjeningsvejledningen til opladeren før opladning af batterierne.

Vær opmærksom på følgende yderligere punkter i forbindelse med starthjælp:
  • Giv kun starthjælp fra batterier med 12‑volts nominel spænding.

  • Bilerne må ikke røre hinanden.

  • Biler med benzinmotor: Giv kun starthjælp, når motoren er kold og udstødningssystemet afkølet.

Bil med batterihovedafbryder:
Kontrollér, om batterihovedafbryderen er sat iMere.
Sikr bilen med parkeringsbremsen.
Biler med automatgearkasse:
Sæt gearkassen i position .
Biler med manuel gearkasse:
Sæt gearkassen i frigear.
Sluk for bilen og alle elektriske forbrugere.
Åbn motorhjelmen Mere.

Højrestyret bil: Tilslutningen for ekstern starthjælp kan være på den modsatte side.

Tag afdækningen af PLUS-kontakten til det eksterne batteri.
Sæt først en rød PLUS-polklemme fra start-/ladekablet på PLUS-kontakten på det eksterne batteri.
Brug den 2. røde PLUS-polklemme fra start-/ladekablet til at skubbe den røde dækkappe på tilslutningen for ekstern starthjælp tilbage med en drejning mod højre.
Sæt den 2. røde PLUS-polklemme på PLUS-kontakten på tilslutningen for ekstern starthjælp .
Ved starthjælp:
Lad motoren i den hjælpende bil køre i tomgang.
Sæt først en sort MINUS-polklemme fra start-/ladekablet på minuspolen på det eksterne batteri.
Klem den 2. sorte MINUS-polklemme på start-/ladekablet fast på stelpunktet på din egen bil (blank metaldel i motorrummet).
Ved starthjælp:
Start bilen.
Ved opladning:
Start opladningen.
Ved starthjælp:
Lad motoren køre i nogle minutter.
Ved starthjælp:
Tænd for en elforbruger i din egen bil, fx elbagrude eller belysning, før du tager startkablet af.

Når starthjælpen/opladningen er afsluttet:

Løsn start-/ladekablets klemmer i omvendt rækkefølge. Løsn først den 2. sorte MINUS-polklemme fra stelpunktet i motorrummet. Løsn derefter den sorte MINUS-polklemme fra det eksterne batteri. Løsn efterfølgende den 2. røde PLUS-polklemme fra PLUS-kontakten på tilslutningen for ekstern starthjælp . Løsn herefter den røde PLUS-polklemme på det eksterne batteri.

Når den 2. røde PLUS-polklemme tages af tilslutningen for ekstern starthjælp , springer den røde dækkappe tilbage til udgangspositionen.

Du kan få yderligere oplysninger på et autoriseret værksted.