Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Sprinter
  • Transporter
  • 12/2020
app store google play
X

Trykning
Bakkameraets funktion

Når funktionen er aktiveret i multimediesystemet, vises bakkameraets billede i multimediesystemet, når der skiftes til bakgear. Dynamiske pejlelinjer viser, hvilken vej der skal køres ud fra den aktuelle ratdrejning. På den måde kan du orientere dig ved bakkørsel og undvige forhindringer.

Når nedenstående betingelser er opfyldt, vises bakkameraets billede også i multimediesystemet:
  • Tændingen er slået til.

  • Bilen er ikke sat i bakgear.

  • De bageste drejedøre åbnes.

På den måde er det muligt at overvåge området bag bilen.

Når bagdørene er lukkede, kobler bakkameraets billede fra efter ca. ti sekunder.

Bakkameraet er kun et hjælpemiddel. Det kan ikke erstatte din opmærksomhed i forhold til omgivelserne. Ansvaret for sikker manøvrering og parkering ligger altid hos dig. Sørg for, at der ikke er fx personer, dyr eller genstande i manøvreringsområdet, når du manøvrerer eller parkerer.

Bakkameraet kan vise forhindringer forkert, med et fordrejet perspektiv eller slet ikke vise dem. Bakkameraet kan ikke vise alle objekter, der befinder sig meget tæt på eller under den bageste stødfanger. Systemet advarer dig ikke imod en kollision, personer eller genstande.

Du kan vælge mellem følgende visninger:
  • Normal visning

  • Vidvinkelvisning

  • Anhængervisning

Området bag bilen vises spejlvendt som i bakspejlet.

Systemgrænser
Bakkameraet virker kun i begrænset omfang eller virker slet ikke i følgende situationer:
  • Det regner kraftigt, sner eller er tåget.

  • Lysforholdene er dårlige, fx om natten.

  • Området er belyst med fluorescerende lys, der kan forårsage flimmer i displayet.

  • Ved hurtige temperaturskift,  fx når du kører ind i en opvarmet garage ude fra kulden om vinteren.

  • Omgivelsestemperaturerne er meget høje.

  • Kameralinsen er dækket til, snavset eller dugget. Vær opmærksom på oplysningerne om rengøring af bakkameraet Mere.

  • Kameraet eller bagenden af bilen er beskadiget. I så fald skal du få kameraet samt deres position og indstilling kontrolleret på et autoriseret værksted.

Synsfeltet og andre af bakkameraets funktioner kan være begrænsede på grund af ekstra udstyr monteret bag på bilen (fx en læssebagsmæk).

Billedkontrasten kan være begrænset på grund af solstråler eller andre lyskilder. Udvis i så fald ekstra opmærksomhed.

Få displayet repareret eller udskiftet, hvis anvendeligheden er kraftigt begrænset, fx på grund af pixelfejl.

Genstande, der ikke er i jordhøjde, syner længere væk, end de rent faktisk er. Dertil hører fx: 
  • Stødfangeren på et køretøj parkeret bagved

  • En anhængers vognstang

  • Et anhængertræks kuglehals

  • En lastbils bagparti

  • En skrå pæl

Brug udelukkende hjælpelinjerne i kameraets billede som orienteringshjælp. Kør ikke tættere på genstande end hen til den nederste horisontale hjælpelinje. Ellers kan du beskadige bilen og/eller genstanden.

Biler uden parkeringsassistenten PARKTRONIC

Følgende kameravisninger kan vælges i multimediesystemet:

Normal visning
Gul bane for dæk ved aktuel ratdrejning (dynamisk)
Gul pejlelinje, bilens bredde (passeret areal) afhængigt af aktuel ratdrejning (dynamisk)
Markering i en afstand på ca. 1,0 m (bagdørene kan stadig åbnes helt.)
Rød pejlelinje med ca. 0,3 m afstand til hækområdet
Rød pejlelinje med ca. 0,2 m afstand til hækområdet, bilens bredde med sidespejle
Vidvinkelvisning
Anhængervisning (hvis anhængertræk monteret)
Gul pejlelinje
Rød pejlelinje med ca. 0,3 m afstand til anhængertrækkets kuglehoved
Kuglehoved til anhængertrækket
Biler med parkeringsassistenten PARKTRONIC

Følgende kameravisninger kan vælges i multimediesystemet:

Normal visning
Gul bane for dæk ved aktuel ratdrejning (dynamisk)
Gul pejlelinje, bilens bredde (passeret areal) afhængigt af aktuel ratdrejning (dynamisk)
Markering i en afstand på ca. 1,0 m (bagdørene kan stadig åbnes helt.)
Rød pejlelinje med ca. 0,3 m afstand til hækområdet
Rød pejlelinje med ca. 0,2 m afstand til hækområdet, bilens bredde med sidespejle
Orange advarselsindikator fra parkeringsassistenten PARKTRONIC: Forhindringer på middellang afstand (mellem ca. 0,4 m og 0,6 m)
Gul advarselsindikator fra parkeringsassistenten PARKTRONIC: Forhindringer i en afstand mellem ca. 0,6 m og 1,0 m

Hvis afstanden til forhindringen er mindre end ca. 0,4 m, bliver advarselsindikatoren fra parkeringsassistenten PARKTRONIC rød.

Hvis hele systemet er defekt, vises advarselsindikatorens inderste segmenter med rød farve.

Hvis systemet bagi svigter, ændres visningen af segmenterne som følger:
  • Ved bakkørsel vises de bageste segmenter med rødt.

  • Ved fremadkørsel slukkes de bageste segmenter.

Når parkeringsassistenten PARKTRONIC er slået fra, slukkes advarselsindikatoren.

Vidvinkelvisning
Anhængervisning (hvis anhængertræk monteret)
Gul pejlelinje
Rød pejlelinje med ca. 0,3 m afstand til anhængertrækkets kuglehoved
Kuglehoved til anhængertrækket