Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • Sprinter
  • Transporter
  • 06/2019
app store google play
X

Trykning
Starthjælp og opladning af 12‑V‑-batteri
Anvend altid støttepunktet til ekstern starthjælp i motorrummet til opladning af batteri og starthjælp.
OplysningSkader på batteriet ved overspænding

Ved opladning med opladere uden ladespændingsbegrænsning kan batteriet eller bilens elektronik blive beskadiget.

Anvend kun opladere med en maksimal ladespænding på 14,8 V.
ADVARSEL Fare for eksplosion på grund af antændelig hydrogengas

Et batteri genererer hydrogengas under opladning. Hvis du forårsager en kortslutning, eller der opstår gnistdannelser, kan der ske antændelse af hydrogengassen.

Sørg for, at et tilsluttet batteris plusklemme ikke kommer i berøring med bildele.
Læg aldrig metalgenstande eller værktøj på et batteri.
Ved på‑ og afklemning af batteriet skal den beskrevne rækkefølge for batteriklemmerne altid overholdes.
Ved starthjælp skal du altid sørge for kun at forbinde batteripoler med identisk polaritet.
Ved starthjælp skal den beskrevne rækkefølge for på‑ og afklemning af startkablet altid overholdes.
Sæt ikke batteriklemmerne på eller af, mens motoren kører.
ADVARSEL Fare for eksplosion i forbindelse med opladning og starthjælp

Under opladningen og i forbindelse med starthjælpen kan der trænge eksplosive gasblandinger ud fra batteriet.

Undgå altid ild, åben ild, gnistdannelse og rygning.
Sørg altid for tilstrækkelig udluftning under opladningen og i forbindelse med starthjælp.
Undgå at bøje dig ind over et batteri.
ADVARSEL Fare for eksplosion i forbindelse med et frossent batteri

Et afladet batteri kan fryse allerede ved temperaturer omkring frysepunkten.

Hvis du i så fald yder starthjælp eller oplader batteriet, kan der trænge batterigas ud.

Et frossent batteri skal altid tø op før opladning eller før starthjælp.

Hvis advarsels-/kontrollamperne i instrumentdisplayet ikke tænder i forbindelse med lave temperaturer omkring eller under frysepunktet, er det afladede batteri med stor sandsynlighed frosset.

Vær i dette tilfælde opmærksom på følgende punkter:
  • Giv ikke starthjælp, og oplad ikke batteriet.

  • Levetiden for et batteri, der er optøet igen, kan være væsentligt afkortet.

  • Startegenskaberne kan forværres, især ved lave temperaturer.

  • Det anbefales at få det optøede batteri kontrolleret på et autoriseret værksted.

OplysningSkader på grund af gentagne eller langvarige startforsøg

Ved gentagne eller langvarige startforsøg kan uforbrændt brændstof forårsage skader på katalysatoren.

Undgå gentagne og langvarige startforsøg.
Vær opmærksom på følgende punkter i forbindelse med starthjælp og opladning af batteriet:
  • Anvend kun et ubeskadiget starthjælps-/ladekabel med tilstrækkeligt tværsnit og isolerede polklemmer.

  • Uisolerede dele på polklemmerne må ikke komme i berøring med andre metaldele, så længe starthjælps-/ladekablet er forbundet med batteriet/støttepunktet til ekstern starthjælp.

  • Starthjælps-/ladekablet må ikke berøre nogen dele, der kan bevæge sig, når motoren kører.

  • Sørg altid for, at hverken du eller batteriet er elektrostatisk opladet.

  • Undgå altid åben ild.

  • Læn dig ikke ind over et batteri.

  • Under opladning: Anvend kun opladere, som er kontrolleret og godkendt af Mercedes-Benz , og læs altid betjeningsvejledningen til opladeren før opladning af batteriet.

Vær opmærksom på følgende yderligere punkter i forbindelse med starthjælp:
  • Giv kun starthjælp fra batterier med 12‑V‑nominel spænding.

  • Bilerne må ikke røre hinanden.

Bil med batterihovedafbryder:
Kontrollér, om batterihovedafbryderen er tilkoblet Mere.
Sikr bilen med parkeringsbremsen.
Biler med automatgearkasse:
Sæt gearkassen i position .
Biler med manuel gearkasse:
Sæt gearkassen i frigear.
Slå tændingen og alle elforbrugere fra.
Åbn motorhjelmen Mere.
Støttepunkt til ekstern starthjælp (eksempel)

Højrestyrede biler: Støttepunkterne til ekstern starthjælp kan være på den modsatte side.

Tag afdækningen af pluskontakten til det eksterne batteri.
Sæt først pluspol-klemmen til starthjælp-/ladekablet på pluskontakten til det eksterne batteri.
Med pluspol-klemmen til startkablet skydes den røde dækkappe til støttepunktet til ekstern starthjælp tilbage med en drejning mod højre.
Klem pluspol-klemmen fast på pluskontakten til støttepunktet til ekstern starthjælp .
Ved starthjælp:
Lad motoren på den hjælpende bil køre med tomgangsomdrejningstal
Forbind minuspolen på det eksterne batteri og stelpunktet på egen bil med starthjælps-/ladekablet. Begynd i den forbindelse med det eksterne batteri.
Ved starthjælp:
Start motoren i din egen bil.
Ved opladning:
Start opladningen.
Ved starthjælp:
Lad motoren køre i nogle minutter.
Ved starthjælp:
Tænd for en elforbruger i din egen bil, fx elbagrude eller belysning, før du tager startkablet af.

Når starthjælpen/opladningen er afsluttet:

Tag først starthjælps-/ladekablet af stelpunktet og minuspolen på det eksterne batteri, derefter af pluskontakten på støttepunktet til den eksterne starthjælp og pluspolen til det eksterne batteri. Begynd i den forbindelse på kontakterne på egen bil.

Ved afklemning af pluspol-klemmen på støttepunktet til den eksterne starthjælp springer den røde dækkappe igen til udgangspositionen.

Du kan få yderligere oplysninger på et autoriseret værksted.