Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • eVito
  • 10/2022
app store google play
X

Trykning
Airbagenes beskyttelsesvirkning

Afhængigt af ulykkessituationen kan en airbag øge beskyttelsesvirkningen som supplement til en korrekt spændt sikkerhedssele.

ADVARSEL Fare for personskade‑ eller livsfare på grund af forkert sædeposition

Hvis du afviger fra den korrekte sædeposition, kan airbagen ikke beskytte efter hensigten.

Hver person i bilen skal altid sikre, at følgende retningslinjer overholdes:
  • Spænd sikkerhedsselen korrekt. Vær især opmærksom på, at hofteselen aldrig må sidde hen over maven eller underlivet på gravide.

  • Indtag den korrekte sædeposition, og hold størst mulig afstand til airbagen.

  • Vær opmærksom på følgende oplysninger.

Kontrollér altid, at der ikke befinder sig nogen genstande mellem airbag og personen i bilen.
Alle personer i bilen skal især overholde følgende retningslinjer for at undgå risici på grund af en airbag, der udløses:
  • Indstil sæderne korrekt, før du kører, ryk fører- og passagersæde så langt bagud som muligt.

    Vær i den forbindelse altid opmærksom på oplysningerne om korrekt førersædeposition Mere.

  • Hold altid kun fast i rattet yderst på ratkransen. Så kan airbagen folde sig ud uhindret.

  • Læn dig altid mod ryglænet under kørslen. Bøj dig ikke frem, og læn dig ikke mod døren eller sideruden. Du vil i så fald befinde dig i airbagenes udfoldelsesområde.

  • Fødderne skal altid være på gulvet. Læg fx ikke dine fødder på cockpittet. Dine fødder vil i så fald befinde sig i airbagens udfoldelsesområde.

  • Vær opmærksom på de supplerende oplysninger, når du medbringer børn i bilen Mere.

  • Opbevar og fastgør altid genstande korrekt i bilen.

Genstande i kabinen kan forhindre airbagen i at virke efter hensigten. Alle personer i bilen skal især altid sikre, at følgende retningslinjer overholdes:
  • Ingen andre personer, dyr eller genstande må befinde sig mellem personerne i bilen og en airbag.

  • Der må ikke lægges genstande mellem sædet og døren samt dørstolpen (B-stolpen).

  • Hæng ikke hårde genstande som fx tøjbøjler på holdegreb eller tøjkroge.

  • Der må ikke fastgøres tilbehørsdele såsom mobile navigationsenheder, mobiltelefoner eller dåseholdere i en airbags udfoldelsesområde, fx på cockpit, dør, siderude eller sidebeklædning.

    Desuden må ingen tilslutningskabler, spændebånd eller holdeseler befinde sig eller fastgøres i en airbags udfoldelsesområde. Monteringsvejledningen fra tilbehørsproducenten skal altid følges, i særdeleshed oplysningerne om egnet monteringssted.

  • Undgå at have tunge, skarpkantede eller skrøbelige genstande i lommerne på dit tøj. Opbevar sådanne genstande på en egnet plads.