Afhængigt af ulykkessituationen kan en airbag øge beskyttelsesvirkningen som supplement til en korrekt spændt sikkerhedssele.
Hvis du afviger fra den korrekte sædeposition, kan airbagen ikke beskytte efter hensigten.
Spænd sikkerhedsselen korrekt. Vær især opmærksom på, at hofteselen aldrig må sidde hen over maven eller underlivet på gravide.
Indtag den korrekte sædeposition, og hold størst mulig afstand til airbagen.
Vær opmærksom på følgende oplysninger.
Indstil sæderne korrekt, før du kører, ryk fører- og passagersæde så langt bagud som muligt.
Vær i den forbindelse altid opmærksom på oplysningerne om korrekt førersædeposition Mere.
Hold altid kun fast i rattet yderst på ratkransen. Så kan airbagen folde sig ud uhindret.
Læn dig altid mod ryglænet under kørslen. Bøj dig ikke frem, og læn dig ikke mod døren eller sideruden. Du vil i så fald befinde dig i airbagenes udfoldelsesområde.
Fødderne skal altid være på gulvet. Læg fx ikke dine fødder på cockpittet. Dine fødder vil i så fald befinde sig i airbagens udfoldelsesområde.
Vær opmærksom på de supplerende oplysninger, når du medbringer børn i bilen Mere.
Opbevar og fastgør altid genstande korrekt i bilen.
Ingen andre personer, dyr eller genstande må befinde sig mellem personerne i bilen og en airbag.
Der må ikke lægges genstande mellem sædet og døren samt dørstolpen (B-stolpen).
Hæng ikke hårde genstande som fx tøjbøjler på holdegreb eller tøjkroge.
Der må ikke fastgøres tilbehørsdele såsom mobile navigationsenheder, mobiltelefoner eller dåseholdere i en airbags udfoldelsesområde, fx på cockpit, dør, siderude eller sidebeklædning.
Desuden må ingen tilslutningskabler, spændebånd eller holdeseler befinde sig eller fastgøres i en airbags udfoldelsesområde. Monteringsvejledningen fra tilbehørsproducenten skal altid følges, i særdeleshed oplysningerne om egnet monteringssted.
Undgå at have tunge, skarpkantede eller skrøbelige genstande i lommerne på dit tøj. Opbevar sådanne genstande på en egnet plads.