Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • eSprinter
  • 06/2022
app store google play
X

Trykning
Oplysninger om dæktryk
ADVARSEL Fare for ulykke ved for lavt eller for højt dæktryk
Dæk med for lavt eller for højt dæktryk indebærer følgende faremomenter:
  • Dækkene kan springe.

  • Dækkene kan blive slidt for kraftigt/ujævnt.

  • Køreegenskaberne samt styre‑ og bremseegenskaber kan være stærkt nedsat.

Følg de anbefalede dæktryk, og kontrollér dæktrykket på alle dæk inklusive reservehjulet:
  • Hver måned

  • Ved ændret last

  • Før start på en længere køretur

  • Ved ændrede anvendelsesbetingelser, fx terrænkørsel

Justér dæktrykket, hvis det er nødvendigt.
For højt eller for lavt dæktryk har følgende virkninger:
  • Dækkenes levetid reduceres.

  • Risikoen for dækskader øges.

  • Køreegenskaberne og dermed kørselssikkerheden forringes, fx på grund af akvaplaning.

ADVARSEL Fare for ulykke ved gentagne trykfald i dækket

Hjulet, ventilen eller dækket kan være beskadiget.

Et for lavt dæktryk kan resultere i, at dækket springer.

Undersøg dækket for fremmedlegemer.
Kontrollér, om hjulet eller ventilen er utæt.
Hvis skaden ikke kan afhjælpes, skal du kontakte et autoriseret værksted.

Du finder oplysninger om dæktrykket for de dæk, der er monteret på bilen fra fabrikken, i dæktrykstabellen på sædekassen eller på B‑stolpen i førersiden Mere.

Anvend egnet dæktrykskontroludstyr til at kontrollere dæktrykket. Man kan ikke med det blotte øje se på et dæk, om dæktrykket er korrekt.

Biler med dæktrykskontrol: Du kan også kontrollere dæktrykket via bilens computer.

Dækkene skal være kolde, når dæktrykket kontrolleres. Betingelserne for kolde dæk:
  • Bilen har holdt parkeret i mindst tre timer, uden at dækkene har været udsat for sollys.

  • Bilen har kørt mindre end 1,6 km.

Hver gang dæktemperaturen øges med 10 °C, øges dæktrykket samtidig med ca. 10 kPa (0,1 bar, 1,5 psi). Det skal du tage højde for, hvis du skal kontrollere dæktrykket, når dækkene er varme.