Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • eVito
  • 12/2020
app store google play
X

Trykning
Oplysninger om opladning af højvoltsbatteriet

Oplysninger om området for nominel spænding og om opladningstider finder du i de tekniske data Mere.

BEMÆRK Beskadigelse af højvoltsbatteriet som følge af lang stilstandstid

Litium-ion-batterier er genstand for en naturlig selvafladning.

Ved stilstandstider på flere måneder kan det ende med en dybdeafladning. Højvoltsbatteriet kan tage skade af dette.

For at undgå eventuelle skader skal de nedenfor beskrevne anbefalinger for håndtering af højvoltsbatteriet følges.
BEMÆRK Hurtigere ældning af højvoltsbatteriet

Som en følge af højvoltsbatteriets grundlæggende egenskaber vil den mængde energi, der kan akkumuleres i og udtages fra højvoltsbatteriet, blive mindre i løbet af et batteris liv. Det betyder, at den maksimale elektriske rækkevidde mindskes, og bilens maksimale elektriske ydelse kan blive forringet.

Følgende faktorer kan fremskynde ældningen af højvoltsbatteriet:
  • Hyppig fuld opladning (opladningstilstand 100 %) af højvoltsbatteriet, især hvis der ikke køres lige efter

  • Hyppig hurtigopladning med jævnstrøm (mode 4)

  • Høje omgivelsestemperaturer ved længere stilstandstid

For at undgå hurtig ældning skal de nedenfor beskrevne anbefalinger for håndtering af højvoltsbatteriet følges.
Anbefalinger for håndtering af højvoltsbatteriet:
  • Højvoltsbatteriet bør kun hurtigoplades med jævnstrøm (mode 4), hvis behovet opstår.

  • Oplad højvoltsbatteriet til en opladningstilstand på 85 % gennemsnitligt. Fra en opladningstilstand på 85 % forlænges opladningstiden markant.

  • Ved længere stilstandstid skal højvoltsbatteriet have en opladningstilstand på mellem 30 % og 50 %, når bilen parkeres. Tilslut ikke højspændingsbatteriet permanent til en strømforsyning.

  • Ved længere stilstandstid skal høje og lave udetemperaturer undgås.

  • Kontrollér højvoltsbatteriets opladningstilstand hver sjette uge Mere.

  • Hvis opladningstilstanden kommer under 30 %, skal højvoltsbatteriet genoplades.

  • Tag ikke klemmerne af 12‑V‑batteriet, heller ikke ved længere stilstandstid. Ellers kan bilen ikke overvåge højvoltsbatteriets opladningstilstand.

Du kan bidrage til at sænke bilens energiforbrug på følgende måde:
  • Ved at køre på en forudseende måde Mere

  • Ved at anvende strømbrugere i mindre omfang

  • Ved regelmæssigt at få udført service på bilen

I løbet af et batteris liv kan højvoltsbatteriets opladningstid ændre sig.

Bilcomputeren viser opladningstilstand for højspændingsbatteriet i multifunktionsdisplayet Mere.

Du kan oplade højvoltsbatteriet på følgende måder:
  • Med vekselstrøm, mode 2 eller 3

  • Med jævnstrøm, mode 4 (biler med taster på rattet)

Alt efter udstyr er din bil udstyret med en af følgende køretøjsstikdåser:
  • Biler uden rattaster

    • Type 2 til vekselstrømsopladning (mode 2 eller 3) i sidevæggen

  • Biler med rattaster

    • Type Combo 2 til vekselstrømsopladning (mode 2 eller 3) og jævnstrømsopladning (mode 4) i forreste stødfanger

Køretøjsstikdåse type 2 i sidevæggen
Køretøjsstikdåse type Combo 2 i forreste stødfanger
  • Stikåbning til opladning med vekselstrøm
  • Udvidelse af stikåbning til jævnstrømsopladning

Biler med taster på rattet: Ved anvendelse af et CCS-ladekabel (Combined Charging System) til jævnstrømsopladning dækker ladekabelstikket begge områder af køretøjsstikdåsen.

Højvoltsbatteriet kan oplades på følgende måder:
  • Opladning under kørsel ved hjælp af rekuperation

  • Stationær vekselstrømsopladning:

    • I en netstikdåse (mode 2)

    • Ved en wallbox eller en ladestation (mode 3)

  • Stationær jævnstrømsopladning (biler med taster på rattet):

    • Ved en hurtigladestation (mode 4)

Afhængigt af din bils ladekabel er der også mulighed for enfaset vekselstrømsopladning med maksimal effekt.

Vær ved opladning altid opmærksom på de muligvis lokalt forskellige netkrav, dér hvor du opholder dig. Anvend kun ladekabler, der opfylder disse netkrav. Kontakt en elektriker eller den lokale netudbyder, hvis du har spørgsmål vedrørende netkravene.

Desuden kan du begrænse værdien for den maksimalt tilladte ladestrøm, som højvoltsbatteriet skal oplades med ved vekselstrømsopladning. På den måde kan elnettet beskyttes mod overbelastninger, når der fx oplades i en dårligt sikret netstikdåse.

Oplad fortrinsvis højvoltsbatteriet i en wallbox eller ved en ladestation, da ladeeffekten her er højere og ladevirkningsgraden bedre.

Systembegrænsninger
Det kan tage længere tid at oplade højvoltsbatteriet på grund af følgende faktorer:
  • Lave eller høje udetemperaturer

  • En længere stilstandsperiode uden opladning

  • Wallboxens eller strømforsyningsanlæggets maksimalt tilgængelige ladestrøm

  • Opladningsindstillingerne i bilens computer MereMere