Um die Webseite optimal gestalten und Ihnen an Ihre Interessen angepasste, nutzungsbasierte Informationen zukommen lassen zu können, verwendet Daimler Cookies. Mit der Nutzung der Webseite stimmen Sie der Verwendung von Cookies zu. > Weitere Informationen erhalten Sie in den Cookie-Hinweisen.

Acceptér
  • eSprinter
  • 06/2022
app store google play
X

Trykning
Oplysninger om opladning af højvoltsbatteriet ved en ladestation (mode 3/4)
FARE Livsfare som følge af beskadigede komponenter

Hvis du bruger en beskadiget komponent til at slutte bilen til ladestationen, kan det fx medføre brand eller elektrisk stød.

Foretag en visuel kontrol af ladestationen for åbenlyse mangler, fx massive skader på kabinet eller ladekabeltilslutning.
Ved ladestationer uden formonteret ladekabel skal du af sikkerhedsmæssige grunde kun anvende ladekabler, der er kontrolleret og godkendt af producenten til opladning af højvoltsbatteriet i en elbil.
Du må ikke benytte et beskadiget ladekabel.
Du må ikke forlænge ladekablet.
Du må ikke benytte adaptere.
Følg altid sikkerhedsanvisningerne på ladestationen.
FARE Livsfare ved udførelse af servicearbejde under opladning

Der er høj elektrisk spænding i bilens højvoltsnet under opladningen.

Udfør aldrig servicearbejde under opladningen.

Vær ved opladning altid opmærksom på de lokale netkrav det sted, du opholder dig. Til vekselstrømsopladning ved en ladestation uden formonteret kabel må der kun anvendes godkendte ladekabler, som opfylder disse netkrav. Hvis du har spørgsmål til netkravene, skal du henvende dig til en uddannet elektriker eller den lokale elnetdistributør.

De fleste ladestationer skal aktiveres før opladning, fx ved hjælp af et RFID-kort. I den forbindelse skal du følge de oplysninger, som udbyderen af ladestationen har angivet på stedet.

På grund af lovmæssige bestemmelser i de enkelte lande må ladekablet hen til bilen samlet set ikke være længere end 30 m. Derved skal det undgås, at der opstår modtagelsesforstyrrelser i radioapparater i bilen eller tæt på ladestationen. Vær opmærksom på, at dele af ladekablet også kan være placeret under jorden. Hvis du er i tvivl, så spørg ladestationens udbyder, om dette er tilfældet, før du oplader højvoltsbatteriet.